Kjæmpehøien
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
Mad: BrunJfr: Jensen 25/1.56.
d: 28/12.53.
Henr: Ibsen
P Niel<...>
Faksimile
2.
1ste Scene
Roderik. Blanka.
Blanka
.
(til Venstre, i en halvt liggende Stilling.)
Aftenrødens sidste Luer
Bølge som et Hav ibrand;
Der er tempeltyst ved Strand,
Tyst som under Løvets Buer.
Sommeraftnens milde Fred
Daler som en Due ned,
Svæver som en Svane over
Skovens Blomst og Havets Vover.
I Orangekrattet blunder
Fortids Guder og Gudinder;
Høie marmorhugne Minder
Om en Verden som gik under.
Troskab, Tapperheden, Dyden,
Faksimile
3.
Staa forstenet, dødt og rigt;
Gives vel et mere ligt
Billed paa det sjunkne Syden?
(reiser sig.)
Men min Fader har fortalt
Om et Land bag fjerne Bølger,
Hvor et frodigt Liv sig dølger;
Ei et meislet eller malt;
Her er Guddomslivet veget,
Spores kun i Stenens Træk;
Der det aander, kraftigt præget,
Som en Kjæmper stærk og kjæk.
Og naar Aftnens lumre Stilhed
Tynger knugende mit Bryst,
See, da stiger Nordens Billed
For mit Øie sneebelyst.
Faksimile
4.
Her er smuldrende Ruiner,
Døsig Dvale tung og blød,
Der er styrtende Laviner,
Foraarsliv og Vinterdød.
Hvis jeg havde Svanehammen
– – – – –
Roderik
.Hvad søger Du?
Blanka
(nærmer sig.)
Tilgiv mig, gode Fader!
Jeg fulgte kun et Stykke Vei med Svanen,
Som fløi paa hvide Vinger over Havet.
Roderik
.Maaskee til Thule.
Blanka
Hvorfor ikke det?
Faksimile
5.
Did flyver Svanen jo ved Foraarstid,
Men vender dog hvert Efteraar tilbage.
(Sætter sig ved Roderiks Fødder.)
Dog jeg er ingen Svane, kald mig heller
En fangen Falk, der sidder tam og tro
Med gylden Ring om Foden.
Roderik
.Nu og Ringen?
Blanka
.Det er min Kjærlighed til Dig, min Fader!
Ved den Du bundet har Din unge Falk;
Den kan ei fly, selv om den vilde det.
(reiser sig.)
Men seer Du vel, naar Svanen seiler let
Henover Bølgen, som en Sky for Vinden,
Da maa jeg mindes hvad Du har fortalt
Om Heltelivet i det fjerne Thule.
Da tykkes mig at Fuglen er en Snekke
Faksimile
6.
Med Dragehoved og med gylden Fløi:
I Stavnen skuer jeg den unge Helt
Med Kobberhjelmen om de gule Lokker,
Med Øine blaa, med mandigt hvælvet Bryst,
Med Sværdet knuget i den stærke Høire.
Jeg følger Helten paa hans raske Færd,
Og mine Drømme tumle sig om Snekken
Og lege, overgivent som Delphiner,
I Phantasiens dybe, svale Bølger.
Roderik
For tidt hos Folket i det høie Norden.
Blanka
.Og hvis er Skylden, Fader, om saa var?
Roderik
Du mener at jeg selv – ?
Blanka
.O ja, hvad Andet.
Du lever selv jo kun i Mindet om
Faksimile
7.
Dit Ungdomsliv blandt Nordens stærke Helte,
Og nægtet
˹det˺ ei˹,˺ saa tidt Du melder om
Den raske Kjæmpefærd, om Dyst og Holmgang,
Da luer Kinden og Dit Øie gløder,
Det tykkes mig, Du vorder ung paany.
Roderik
Hvor kan det fængsle Dig, hvad jeg fortæller?
Blanka
.O sig, behøver Mennesket at see
Og høre Alting med ˹de˺ ydre Sandser,
Har ikke ogsaa Sjælen Blik og Øre,
Hvormed den lytte kan og skue grant?
Med legemlige Øine seer jeg vel
Den rige Farveglød som Rosen eier;
Men Sjælens Blik kan i dens Beger see
En deilig Alf med Sommerfuglevinger,
Som skjælmsk sig skjuler bag de røde Blade
Og nynner om en lønlig Magt fra Himlen
Faksimile
8.
Der skjænkte Blomsten Farvepragt og Duft.
Roderik
Vel sandt, min Datter!
Blanka
Fast jeg skulde tro,
At just fordi jeg ikke skued selv,
Saa staaer det Hele mere skjønt for Tanken.
Saa gaaer det idetmindste Dig, min Fader.
De gamle Gudesagn og Heltekvæder,
Dem mindes Du og taler om med Lyst,
Og ridser dem paa Pergament med Runer.
Men hvis jeg spørger om Dit eget Liv
I Nordens Egne, mørknes tidt Dit Øie,
Din Læbe tier og det tykkes stundom
Som om Din Barm blev Hjem for tunge Minder.
Roderik
.Du veed, Normannerne er vilde Kjæmper –
Faksimile
9
Blanka
.Men er da Sydens Kriger mindre grum?
Har Du forglemt hiin Nat for
˹tre˺
ti
Aar siden
Dengang de Fremmede paa Kysten landed'
Og plyndrede –
Roderik
Det lakker alt mod Solnedgang,kom
Blanka
(idet de gaa)
Giv mig Din Haand!
(standser)
Nei vent!
Roderik
Hvad fattes Dig?
Blanka
.For første Gang har jeg idag forglemt –
Roderik
Hvad har Du glemt?
Faksimile
10
Blanka
.See Stenen der og Krandsen!
Roderik
.Det er –
Blanka
.Den gamle, visne fra igaar.
Jeg har forglemt at bytte den i Aften.
Dog – lad mig følge Dig til Hytten først,
Saa gaaer jeg siden ud paa Blomsterfangst.
Violen dufter bedst naar Aftnens Dug
Har badet den i blanke Perlevover,
Og Rosens Knop er ingentid saa smuk,
Som naar den plukkes mens den barnligt sover.
(De gaa ud til Høire i Baggrunden.)
2den Scene
Gandalf
(ene)
De bringe Førstegrøden af Din Hævn.
(Træder tilside.)
Faksimile
11.
3die Scene
Gandalf (halv skjult mellem Buskene tilhøire)
Blanka (med Egeblade i Haaret og en Kurv
med Blomster, kommer fra Venstre)
med Blomster, kommer fra Venstre)
Blanka
.
(siddende til Venstre, beskjæftiget med at
flette en Blomsterkrands.)
Der risler Kilder i de grønne Dale,
Der gynger klare Bølger under Strand;
Men Kildens Rislen, Bølgens sagte Røst
Har ei saa stærk en Magt, som hine Blomster,
Der favnes søsterligen Bryst ved Bryst.
I tætte Klynger rundt om Høiens Side;
De mane mig ved Nat og Dag herhen.
Her er det godt at længes og at drømme.
See nu er Krandsen færdig. Heltens Bauta,
Saa haard og kold, skal dølges under den.
Ja, det er smukt!
Faksimile
12.
(visende mod Høien.)
Et undergaaet Liv
Med Kjæmpekræfter dybt i Muld begravet,
Og Mindet som til Efterslægten taler:
En iiskold Kampesteen, som hiin paa Høien!
Da kommer Kunsten og med venlig Haand
Den plukker Blomster ved Naturens Bryst
Og dækker Mindets haarde Kampesteen
Med hvide Lillier, duftende Kjærminder.
(Hun stiger op paa Høien, hænger Krandsen
over Bautastenen og siger derpaa efter en
Pause:)
Nu seiler atter mine Drømmes Flok,
Som Trækfuglskaren over Havets Bølger;
Jeg drages did hvorhen min Længsel stunder,
Og villigt følger jeg den skjulte Magt
Som har sin Kongestol i Sjælens Dyb.
Jeg staaer i Norden, er en Kjæmpers Brud,
Faksimile
13.
Og speider som en Ørn fra Fjeldets Tinde.
Bag blanke Bølger dukker Snekken frem.
O, fly som Maagen mod Din Fædrestrand!
Jeg er et Sydens Barn, jeg kan ei vente.
Jeg river Egekrandsen af mit Haar,
Tag den min Helt! Den er det andet Bud
Der hilser Dig – min Længsel var det Første.
(Hun kaster Krandsen. Gandalf træder frem
og griber den)
Hvad nu? Der staaer –
(Hun gnider Øinene og stirrer forundret paa ham.)
Nei, det er ingen Drøm.
Hvo er Du, Fremmede? Hvad søger Du
Ved Stranden her?
Gandalf
.Saa kan vi tales ved.
Blanka
(stiger ned.)
Faksimile
14.
See saa, her er jeg!
(afsides; idet hun betragter ham.)
Ringbrynjen over Brystet, Kobberhjelmen,
Aldeles som min Fader har fortalt.
(høit.)
Tag Hjelmen af!
Gandalf
Hvorfor?
Blanka
Saa gjør det dog!
(afsides)
To klare Øine, Lokker som en Kornmark,
Aldeles som jeg saa ham i min Drøm.
Gandalf
.Hvo er Du Kvinde?
Blanka
.Jeg? Et fattigt Barn!
Faksimile
15.
Gandalf
.Dog vist den Fagreste som Øen eier
Blanka
(leende)
Den Fagreste? Ja, det kan være muligt;
Thi her er ingen Anden.
Gandalf
.Ingen Anden?
Blanka
.Med mindre at min Fa'er – men han er gammel,
Og har et sølvgraat Skjæg saa langt som saa,
O nei, saa troer jeg dog jeg vinder Prisen.
Gandalf
.Du har et lystigt Sind.
Blanka
.Ei altid, Du!
Gandalf
At Øen skulde være rigt bebygget
Faksimile
16.
Blanka
.Det var den engang for en
˹tre˺
tia
ars Tid;
Men – ja det er en sørgelig Fortælling –
Dog, Du skal høre den, ifald Du vil.
Gandalf
.Javist, jeg vil!
Blanka
.Seer Du, for
˹3˺
ti
Aar siden –
(sætter sig)
Kom, sæt Dig ned!
Gandalf
.Nei sid kun Du, jeg staaer.
Blanka
.For ti Aar siden kom en væbnet Flok
Af Røvere, Gud veed hvorfra, til Øen;
De plyndred rundtomkring hvor de drog frem
Og myrded Alt, hvad levende de fandt.
De Faa som kunde, rædded sig ved Flugten,
Faksimile
17.
Og søgte til min Faders Borg, som laa
Paa Klippepynten ikke langt fra Havet.
Gandalf
.Din Faders, siger Du?
Blanka
.Javist, min Faders.
Det var en skyfuld Aften da de stormed
Mod Borgeporten, trængte gjennem Muren,
Brøde ind i Gaarden, myrdede for Fode;
Jeg flygtet angstfuld ud i Nattens Mulm
Og søgte mig et Skjulested i Skoven;
Jeg saa vort Hjem at hvirvles op i Flammer,
Jeg hørte Skjoldebrag og bange Dødsskrig.
Tilsidst blev Alting tyst; thi Alt var myrdet.
Den vilde Skare drog mod Stranden ned
Og seiled bort. Den næste Morgen sad jeg
Paa Klippen ved de rygende Ruiner.
Jeg var den Eneste de havde skaanet.
Faksimile
18.
Gandalf
.Men Du fortalte jo Din Fader lever
Blanka
.Min Pleiefader; vent, nu skal Du høre!
Jeg sad paa Klippen sorgfuld og beklemt
Og lytted til den rædselsfulde Stilhed;
Da lød det som et dæmpet Suk fra Dybet,
I Klippekløften under mine Fødder.
Jeg lytted bange, steg tilsidst derned
Og fandt en Fremmed blødende og bleg.
Jeg nærmed mig saa bange som jeg var,
Forbandt hans Saar og pleied ham.
Gandalf
.Og han?
Blanka
.Fortalte, da han efterhaanden kom sig,
At han var dragen med et Kjøbmandsskib
Herhid til Øen endnu samme Dag
Faksimile
19.
Da Borgen plyndredes, var flygted did
Og havde kjæmpet kjækt mod Røverflokken,
Indtil han blødende af Mathed styrted
I Klippekløften, hvor jeg siden fandt ham.
Og efter den Tid har vi levet sammen.
Han bygged os en Hytte dybt i Skoven,
Og blev mig kjær, o kjær, som ingen Anden;
Men kom, Du maa dog see ham!
Gandalf
.Vi træffe tidsnok sammen tænker jeg.
Blanka
.Ja, ja da, som Du vil, men Du kan tro
Han saa Dig gjerne under Hyttens Tag;
For Du maa vide, Gjæstfriheden hører
Ei blot i Norden hjemme.
Gandalf
.Du veed da –
Faksimile
20.
Blanka
.Hvor Du kommer fra? O ja!
Min Fader har fortalt om Jer saa tidt,
At jeg ved første Øiekast –
Gandalf
.Du blev ei bange?
Blanka
.Bange! Hvorfor bange?
Gandalf
.Nu har han ikke sagt – ja, har han ei –
Blanka
.Fortalt at I er djærve Helte? Jo!
Men hvorfor skulde det forskrække mig?
Jeg veed, I søger Ry paa fjerne Strande
I mandig Dyst med drabelige Kjæmper,
Men jeg har hverken Pantser eller Sværd,
Hvi skulde jeg vel da –
Faksimile
21.
Gandalf
.Men hine Fremmede som brændte Borgen?
Blanka
.Hvad de?
Gandalf
.Din Fader sagt hvorfra de kom?
Blanka
.Nei aldrig.
De var jo Fremmede for ham som os;
Men hvis Du vil, saa skal jeg spørge ham.
Gandalf
.Nei, lad kun være.
Blanka
.Ah, nu fatter jeg!
Du vide vil, hvor Du skal søge dem,
Og tage Blodhævn som I kalde det.
Gandalf
.Fast havde jeg forglemt –
Faksimile
22.
Blanka
.Men veed Du vel,
Det er en hæslig Skik.
Gandalf
.Farvel!
Blanka
.Du gaaer?
Gandalf
.Hvo hviler under Kjæmpehøien der?
Blanka
.Det veed jeg ei.
Gandalf
Du slynger Blomster rundt om Heltens Bauta.
Blanka
.Min Fader førte mig en Morgen hid,
Og viiste mig den friske Gravhøi, som
Jeg aldrig forhen havde seet ved Stranden.
Han bad mig holde Morgenbøn ved Høien,
Faksimile
23.
Og i min Bøn at tænke fromt paa dem,
Som havde hærjet os med Sværd og Flamme.
Gandalf
.Og Du?
Blanka
.Hver Morgenstund fra den Dag af
Jeg bad en stille Bøn for Deres Frelse.
Og friske Blomster flætted jeg hver Aften
Til Krands om Mindestenen.
Gandalf
.Hvor kan Du bede for Din Avindsmand?
Blanka
.Det byder mig min Tro.
Gandalf
.Hos Eder her i Syden!
Blanka
.Men ifald
Min feige Tro, som nu Du kalder den,
Faksimile
24.
Blev plante{d}
˹t˺ om i Eders friske Jordbund,
Da veed jeg vist der spired frem af den
En Blomsterfylde, rig nok til at dække
Den nøgne Fjeldvæg.
Gandalf
.Med nøgne Vægge til de falde sammen.
Blanka
.Hør! Tag mig med derop!
Gandalf
.Jeg styrer hjemad –
Blanka
Ja, jeg seiler med Dig;
Jeg har jo længst i Tankerne gjort Farten
Didop, hvor Du har hjemme mellem Iis
Og Snee og store sorte Graneskove;
Der skulde komme Lystighed i Hallen
Ifald jeg maatte raade, kan Du tro,
Thi jeg er munter; – har Du nogen Skjald?
Faksimile
25.
Gandalf
.Den vil ei klinge.
Blanka
.Godt, saa skal jeg være
Din Skjald.
Gandalf
.Forlade Hjem og Fader?
Blanka
(leende)
Ha! ha! ha!
Jeg troer Du tager det for Alvor.
Gandalf
.Da kun ˹d˺
{e}
˹i˺t Skjemt?
Blanka
.Ak ja! en tosset Drøm,
Som tidt jeg drømte før vi saa hinanden,
Og som jeg vist vil drømme mangen Gang,
Naar Du –
(pludselig afbrydende)
Faksimile
26.
Du seer saa stivt paa mig.
Gandalf
.Gjør jeg?
Blanka
.Javist, hvad tænker Du paa?
Gandalf
.Jeg? Paa Intet!
Blanka
.Paa Intet?
Gandalf
.nu har Du lært mig det.
Blanka
.Hvad mener Du?
Gandalf
.Blev Freias Eiendom.
Blanka
(studsende)
Hvad skal det sige?
Faksimile
27.
Gandalf
.Nu, kort og godt, saa vid –
Blanka
(hurtigt.)
Nei, lad kun være.
Jeg tør ei dvæle længer her i Aften,
Min Fader venter, jeg maa gaa, Farvel!
Gandalf
.Du gaaer?
Blanka
(tager Egekrandsen, som Gandalf har ladet
falde, hænger den om hans ˹Hjelm˺ Hals .)
See der, Du kan beholde den.
See, hvad jeg før i mine Drømme gav Dig,
Det skjænker jeg Dig vaagent nu.
Gandalf
.Farvel!
(gaaer.)
Faksimile
28
4de Scene.
Blanka
˹
(efter en Pause.)
˺
(alene.)
Han er borte! Lydløst Stille
Raader paa den øde Kyst.
Lydløst Stille! Gravens Stille
Raader ogsaa i mit Bryst.
Kom han da kun for at svinde
Som et Solstreif gjennem Taagen.
Ak! Snart seiler han som Maagen
Langt herfra for Nattens Vinde.
Og hvad har jeg saa tilbage?
Kun en Blomst for mine Drømme:
Eensomheden, for at svømme
Som Petrellen om hans Drage.
Faksimile
29.
(Vikingernes Krigsluur høres fra Venstre)
Ha! hvad var det! Et Horn, det kom fra Skoven.
5te Scene.
Blanka. Gandalf.
Gandalf
.Det er for sildigt!
Blanka
.O, der er han atter.
Hvad vil Du?
Gandalf
.Skynd Dig, skynd Dig bort herfra.
Blanka
.Hvad mener Du?
Gandalf
.Afsted! Her truer Faren.
Blanka
.Hvad Fare?
Faksimile
30.
Gandalf
.Døden!
Blanka
.Jeg forstaaer Dig ei.
Gandalf
.De komme hid.
Blanka
.Hvem kommer, hvem?
Gandalf
.Var Vikinger som jeg.
Blanka
.Fra Norden?
Gandalf
.Thi maa han hævnes.
Blanka
.Hævnes!
Gandalf
.Og Vedtægt mellem os.
Faksimile
31.
Blanka
.Ha! Jeg begriber.
Gandalf
.De komme! Stil Dig bag ved mig.
Blanka
.Væk Blodmand!
6te Scene
(De Forrige. Asgaut, Hemming og Vikingerne,
der føre Roderik mellem sig.)
der føre Roderik mellem sig.)
Asgaut
.dog altid Noget, Gandalf!
Blanka
.Min Fader!
(kaster sig i Roderiks Arme)
Asgaut
Ja, til Hel!
Blanka
O Fader, hvorfor har Du aldrig sagt mig –
Faksimile
32.
Asgaut
.Os tage fat paa Værket.
Blanka
.Gud! hvad vil de?
Asgaut
.Nu rede Kjæmper!
Blanka
.Vil I myrde ham,
Den værgeløse Gubbe?
Asgaut
.Ned med Begge!
Blanka
.O Gud!
Vikingerne
Jo, jo, det er hun!
Blanka
(til Roderik.)
Hvad lover Du?
Faksimile
33.
Gandalf
.O vee!
Blanka
.Nei, nei, Du skal ei –
Asgaut
.Den faldne Konning kræver Blod, slaa til!
Blanka
.Han skuffer Eder.
(til Gandalf.)
Har Du ei begrebet
Det er kun mig, sin Datter han vil frelse
{Og}Dog hvad forstaaer vel Du et kjærligt Sind
Der offrer Alt for den som –
Asgaut
.Hvordan?
Blanka
.O Fader! han er god som Du
Faksimile
34.
Gandalf
.jeg gaaer til Valhal.
Blanka
(til Roderik.)
Hvad mener han?
Asgaut
.Ha, det er Kvinden som har koglet Dig
Blanka
.Nei, Du maa leve!
Gandalf
.Mod mine Guder, kan ei svige dem.
Blanka
.Din Ed er blodig, Balder hader den.
Gandalf
.O Balder lever ikke meer iblandt os.
Blanka
.For Dig han lever; thi Dit Sind er mildt.
Faksimile
35
Asgaut
.Vel talt, Kong Gandalf.
Blanka
.Saa er da Loddet kasted! Fald som Helt
I trofast Kjærlighed til Dine Guder,
Men nu, da vi maa skilles ad for evigt
Saa vid, at naar Du falder selv for Løftet
Da har Du ogsaa mig til Døden viet
Gandalf
.Hvordan! Til Døden Dig?
Blanka
Mit Liv var ligt
En Blomsterknop, i fremmed Jordbund planted
Og derfor blunded den i Svøbet fængslet
Da kom en Straale fra det fjerne Hjem
O, det var Dig min Gandalf! Blomsten aabned
Sit Bæger. Ak, et flygtigt Øieblik
Saa blegned Straalen – Blomsten maatte dø.
Faksimile
Gandalf
.Saa er mit Løfte tifold ulyksaligt
Blanka
.Vi mødes atter!
Gandalf
.Farvel!
Blanka
.Farvel!
Farvel for Livet og for Evigheden!
Roderik
.Barmhjertighed! Tilgiv, tilgiv mig!
Blanka
O Gud!
Roderik
.Min hele Færd imod Dig var Bedrag
Blanka
.O, Skrækken har forvirret ham!
Faksimile
37
Gandalf
.Ha, saa forklar!
Blanka
.O tal!
Nogle Vikinger
.Den faldne Konning!
Blanka
.Himmel!
Roderik
.Den gamle Røver?
Blanka
.Kjærlighed, som før! –
Jeg er Din Datter! Har ei
˹tre˺
ti
Aars Ømhed
Udslettet hver en Blodplet i Dit Skjold?
Gandalf
.Og Du min Blanka?
Blanka
.Jeg? Jeg er jo og
Faksimile
Et Nordens Barn! thi mellem Eders Bjerge
Slog jo mit Hjertes' bedste Blomster Rod
Til Eder stævned jeg i mine Drømme
Fra Eder hented jeg min Kjærlighed.
Gandalf
.Men Du?
Blanka
.Du følger os!
Roderik
Min Gravhøi venter mig
Blanka
.Jeg skulde lade Dig alene?
Roderik
Min Kongestol er Graven – und mig den!
Blanka
(tilligemed Gandalf styrte sig tause i Ro-
deriks Arme.)
Faksimile
39.
Alle
.Hjem! Til Norge!
Blanka
(begeistret, idet hun river Banneret af
Josteins Haand.)
Ja, nu afsted! Mod Nord skal Farten gaa
Igjennem Storm og Skum paa Bølger blaa
Snart dæmrer Dagen over Jøklens Tinde
Snart vor
˹der˺
t
Ledingsfærden kun et Minde!
Alt sidder Nordens Viking paa sin Høi
Forbi er Tiden da han vældigt fløi
Fra Kyst til Kyst med Vaabenbrag og Flammer!
I Støvet synker Tordengudens Hammer
Og Norden vorder selv en Kjæmpegrav;
Men glem ei Løftet som Alfader gav:
Naar Mos og Blommer dække Høiens Side
Skal Heltens Aand paa Idavold jo stride, –
Saa stiger ogsaa Norden fra sin Grav
Faksimile
40.
Til luttret Aandsbedrift paa Tankens
Hav.
Hav.
(Tæppet falder.)
